lørdag den 31. marts 2012

Kampe mellem aktivister i Aarhus

Kampe mellem aktivister i Aarhus


De højreekstreme anti-muslimer var i stort mindretal i forholdet 1:150. Det var muslimerne for øvrigt også i selve moddemonstrationen i forholdet 0,10:100. Men mange unge muslimer havde dog ikke ladet sig skræmme af hverken imamer eller politi, og var da også at finde i området, hvor anti-muslimernes latterlige lille gruppe holdt til. De få muslimer måtte så redde æren for de mange angste muslimer, der i den grad havde søgt flyverskjul.

Må imamerne fremover lade sig vejlede af koranen, og ikke af Østjyllands Politi!

fredag den 30. marts 2012

Lad muslimerne udvikle deres samfund i overensstemmelse med Islam


Så kan vi jo fint bruge tiden på at forstår vort eget samfund, som nu er ved at vælte i lutter grådighed og psykisk forfald. Vi har alligevel ikke noget godt at tilbyde muslimerne. Kun den samme samfundsopløsning, som vi end ikke har brugt til på at begribe årsagen til. Folk flest er end ikke nået så langt, at de har opdaget deres samfund er i opløsning.


I takt med vi analyserer samfundet, så kunne det meget let vise sig, at det rent faktisk er muslimerne, der har noget godt at tilbyde os. For islam er meget andet end Taleban, al-Qaida og selvmordsangreb. De er nemlig repræsenterende en naturlighed, som vi har glemt alt om også har været dansk arvegods for et par generationer siden.





tirsdag den 27. marts 2012

Islam kontra kristendommen

Nu ved de kristne tilsyneladende ikke, at når man tillader menigheden, via demokratiet, at have medindflydelse på fortolkningen af Guds vilje, så bliver man nødt til at forhandle for og imod, hvilke dele af det hele, man tror nok er Guds vilje, med det han skabte. Det Gud skabte er naturligvis ikke til forhandling, ligeså lidt så man kan forhandle sig frem til, at naturens biologiske og psykologiske love skal tilpasses et moderne samfund. Så der eksempelvis bliver færre psykisk syge.

Det bliver der jo som bekendt ikke.

Manu Sareen og andre vantro ville ikke overleve, dersom de på tilsvarende måde forsøgte at diktere islam en accept af homoseksualitet. Det er de formentligt også godt klar over. De vover end ikke at tænke tanken af frygt for uforvarent, at komme til at tale over sig. Denne respekt har kristendommen slet ikke. Hvorfor den ligger, som den har redt.

Der er én Gud, men mange fortolkninger af den samme Gud, hvor islam alene er rettolkende den ene Gud. Hvis vilje kan aflæses af det han skabte. Hvorfor ingen behøver at være i tvivl. Muslimerne har ingen grund til at tvivle det mindste.

Således blev den kristne Gud svigtet af sine troende, der stik mod al sund logik tillod sig selv retten til ubegrænset selvforvaltning. Og altså helt modsat Allahs folk, der forblev urokkelige og kloge.

For Allah var godt klar over, at dersom man lod menneskene bestemme deres egen fremtid, da ville de stemme kortsigtede egocentrisk, og ikke langsigtet velovervejet. For de ville naturligvis stemme alle begrænsningerne væk. Hvorefter de uhæmmet ville forbruge den hele verden, idet de ikke ville forstå at begrænse sig.

Og det er jo en kendsgerning!

For kendetegnende den kristne verden er jo den stigende grådighed, som vi allerede ved vil forrykke naturens balancer. Og det med alvorlige konsekvenser til følge.

For foruden den vejledende Gud, da vil de kristne forledes til at tro sig selv guddommelige. Hvorfor de vil se alt, de gør, som noget guddommeligt.

Således er bilerne blevet hellige, mens elefanterne og hvalerne dør.

Allah er derfor ikke i krig mod den kristne Gud. Han kommer derimod den misfortolkede kristne Gud til undsætning. For det guddommelige kan se, at udviklingen ellers vil gå ad helvede til.

Derfor tilbyder Allah sin hær for konsekvent at nedkæmpe de, der tror sig selv guddommelige. De, der i kynisme og grådighed lader hån om det hele guddommelige skaberværk… Helheden, naturligheden og menneskeheden.

Den religion, der ikke kan skabe respekt om sig selv, kan heller ikke skabe respekt for Gud, og er derfor ikke at betragte som en religion. Konvertere derfor til islam, og få Gud som medspiller, og ikke som nu, en meget straffende modspiller.



fredag den 23. marts 2012

Satan kan derfor kun være tilfreds med Manu Sareen

Manu Sareen: Vi vil styrke den rummelige folkekirke


En religion, der arbejder i Satans tjeneste, vil naturligvis rumme det psykisk afvigende. For hvem andre, end Satan selv, vil, at det psykisk syge opformeres?


Psykologien er således indrettet, at det psykisk syge konsekvent er nedbrydende det psykisk normale. For den bagvedliggende forvredne virkelighedsopfattelse er netop forvridende naturligheden i tingene. Idet den psykisk syge ubevidste prøver at manipulere omgivelserne til at agere i overensstemmelse med det psykisk syge. For derved selv at føle sig normal. Psykoanalytisk er det forventeligt, men for befolkningens psykiske normalitet er det en trussel. For hvad ved folk flest om det psykiske syges nedbrydning af det psykisk normale? Så lidt, at de ophøjer det til at være en accepteret adfærd, uden overhovedet at begribe de samfundsmæssige konsekvenser efterfølgende.


Satan kan derfor kun være tilfreds med Manu Sareen.






(Manu Sareen kunne slette ovennævnte indlæg på sin blog - Men ikke på denne)


Sharia er Edens Have


Nu er jeg ikke kristen teolog, eller lærd i islam i traditionel forstand. For det forudsætter som minimum, at jeg har læst de hellige bøger, som de to religioner er repræsenterende. Da dette ikke er tilfældet, og jeg alligevel vover at involvere mig i så tunge emner, som netop de religiøse forhold må siges at være, da skyldes dette vovemod, at Gud også har signaleret sin vilje i den natur, som han skabte forinden mennesket så dagens lys.


Af Bjørn Holmskjold

De forskellige religioner har naturligvis bestræbt sig på at udlede Guds vilje så godt de kunne. Og dog er de mange retninger understregende, at der i fortolkningen af Gud også gør sig en menneskelig faktor gældende. Hvorfor ellers de mange fortolkninger af den samme Gud?

Måske netop derfor har Gud forudseende den menneskelige faktor indlagt sin vilje i naturens lovmæssigheder. Hvorfor en fortolkning af Gud altid skal være i overensstemmelse med den naturlighed, som skaberværket er bundet sammen af. En fortolkning af Gud, der er i modstrid med de af Gud skabte naturlovmæssigheder, vil derfor altid være en fejlfortolkning af Gud vilje. Således kan Gud ikke have sagt, at man skal elske sin næste, som man elsker sig selv. For han har måske ikke selv skabt det psykiske system på en sådan måde, at dersom man ikke efterlever Guds vilje, da mister man evnen til ikke blot at elske andre, men også sig selv?

Naturens love er derfor også Guds vilje!

Derved opstår der den forunderlighed, at naturvidenskaben, som ikke i almindelighed anerkender en Gud, alligevel til fulde anerkender alle hans naturlovmæssigheder til mindste detalje. Hvor religionerne på deres side erkender Gud. Blot ikke alle hans naturlovmæssigheder. Hvorved de gør det fuldendte ufuldendt.

Min forståelse af Gud, som jeg tror på, sker alene ved at fortolke den natur og de naturlovmæssigheder, som binder det fuldkomne skaberværk sammen på alle leder og kanter. For at kunne det, så må man nødvendigvis erkende den hele sammenhæng, som er kendetegnende skaberværket.

Således skabte Gud ud af ingenting, det mindste af det mindste. Hvorfor det mindste af det mindste altid vil være at finde i det største det største. Da alt Gud skabte, er sammenhængende, da er ej heller mennesket skabt uden naturlig sammenhæng med helheden. Netop derfor lod Gud også mennesket udvikle sig af de sammenhænge, som forinden havde skabt primaterne. Mennesket er derfor en naturlig del af helheden. For kun derved bliver skabelsen fuldendt.

"Edens Have", som omtales i 1. Mosebog, er derfor det østlige Afrika, for så vidt, at alle undersøgelser udpeger netop dette sted, som værende stedet, hvor mennesket så dagens lys i konsekvens af evolutionen. Gud lod her mennesket blive bevidst om dets egen eksistens. Det blev de bestemt også. For der gik ikke længe før den menneskelige faktor gjorde sig gældende, hos disse tidlige mennesker. Der i modsætning til de nu så primitive dyr, kunne ophøje sig selv til noget ganske særligt, hvorom alting handlede. For Gud måtte naturligvis i deres begrebsverden have skabt mennesket for dets egen skyld, eftersom de var så meget klogere end dyrene.

Med bevidstheden, og dermed angsten om egen dødelighed, udviklede menneskets psykologi sig langt mere kompliceret, end hos noget andet væsen på jorden. Men de fik ikke en ny psykologi, men forblev at have den samme, som før de blev bevidste. Det forklarer, hvorfor menneskets adfærd og kommunikation for størstedelen forsat sker ved hjælp af ubevidste, nonverbale kropssignaleringer. Et af mange bevise på, at mennesket har dybe biologiske rødder i det naturlige.

Men den bevidsthed, som Gud lod mennesket udvikle, var ikke uproblematisk. For med de færdigheder, som mennesket med deres hjerne nu ville kunne udvikle, da ville der helt forudsigeligt på sigt opstå alvorlige problemer. For med evnen til tænkning ville mennesket kunne forandre levevilkårene mange gange hurtigere, end dets psyke ville kunne tilpasse sig. For mennesket havde jo kun dets urgamle, og derfor meget lidt omstillingsparate psykiske struktur at gøre godt med. Dette set i sammenhold med, at mennesket biologisk heller ikke havde udviklet en evne til at beherske sin medfødte trang til at ville udvikle, og derfor ikke besad evnen til at begrænse sig, da ville en selvskabte dommedag, vurderet allerede på dette tidlige tidspunkt af menneskets udvikling, blive en helt forudsigelig konsekvens af udviklingen.

Gud har derfor ikke overraskende allerede på dette tidlige tidspunkt i Edens Have fundet det nødvendigt at understrege menneskets særlige ansvar for naturen, samt advare dem om de mange begrænsninger og trusler, som skaberværket, med sine lovmæssigheder, er indeholdende. Han understregede derfor i særlig grad, for han kendte til psykologien, at netop kundskaber ville føre til en visselig død. Edens Have var på den måde stedet, hvor Gud bad mennesket pålægge sig selv de nødvendige begrænsninger. For kun derved kunne de agere hensynsfuld og ansvarlig i forhold til skaberværket. Herefter var det så op til mennesket at forstå at begrænse sig i overensstemmelse med Guds vejledning.

Ifølge 1 Mosebog, vers 15, står således skrevet: "Derpå tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den". Samt ligeledes vers 17: "Kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!"

Mennesket fik således af Gud et påbud om selvkontrol. Lod man hån om dette påbud, da ville man visselig dø. For Gud vil da se menneskets handlinger som utilgivelige! Men netop på grund af de kristnes higen efter mere viden om alting, da forstår de i dag, hvilket bekræfter Guds forudsigelse, i virkeligheden mindre og mindre af det hele. Samfundsudviklingen sker da også, hvad enhver burde kunne se, uden nogen form for helhedsforståelse. Mennesket fik bevidstheden, og dermed evnen til at tænke sig om. Men de agerer det til trods mere ubegavet end de primater, som de kom af! Hvorfor disse afvigende vantro naturligvis visselig skal dø. For de er, trods al deres viden, jo tydeligvis destruktive i alt de gør. De mennesker, som skal dø i overensstemmelse med den kristne tolkning, som her understøttes af naturens lovmæssigheder, er de kristne selv. For ikke mindst de har ikke evnet at tolke meningen med Edens Have, eller de advarsler, som Gud gav dem.

Helt anderledes klogt tolker muslimerne Gud. Deres fortolkning af Edens Have kaldes "Sharia". Her tillades menneskene netop ikke at handle ubegrænset. For de underlægges, helt i overensstemmelse med Guds vilje og ønske, et adfærdsregulerende samfundssystem. Et samfundssystem, som må siges at være byggende på en så dyb forståelse af naturens lovmæssigheder, at islam reelt har forstået, at Gud skabte tingene i sammenhæng. For man skal nemlig forstå naturlovmæssighederne i sammenhæng, før man til fulde kan forstå de psykiske lovmæssigheder, som er kontrollerende den menneskelige adfærd. På den måde rummer og respekterer islam den fulde forståelse af det Gud sagde. Og det på trods af, at også islam fremhæver mennesket som ophøjet.

Dét menneske, eller dét samfund, som ikke forstår Guds advarsel, men tror sig selv overmægtig nok til at kunne selv, og derfor har vendt Gud, og dermed helheden ryggen, vil visselig dø. Det bliver også konsekvensen, dersom Guds vilje alene udledes af naturens lovmæssigheder. For de vantro vil med deres storhedsvanvid få naturens lovmæssigheder imod sig. Og her ikke mindst de psykologiske! Men hvad er det egentlig, som afgrænser Edens Have? Og hvilke konsekvenser får det, dersom man overskrider denne grænse?

Det som afgrænser Edens Have, med det udenfor, er mor-barn forholdet, og de biologiske og psykologiske faktorer, som her gør sig gældende!

For på grund af den urgamle psykiske struktur, der i det væsentligste er forblevet den samme siden naturtilstanden, da er der netop ikke frit slag for at gøre, som man har lyst til. Dels på grund af menneskets manglende evne til at begrænse sig. Men især fordi mor-barn forholdet sætter en meget afgørende begrænsning for den menneskelige udfoldelse. Og danne på måde afgrænsningen mellem Edens Have, og det som ligger udenfor.

Betinger mennesket sig en udvikling der gør, at en mor ikke kan give sit barn den naturlige opvækst, som barnet ubevist, men konsekvent psykisk forventer at modtage, da skades barnet psykisk på en sådan måde, at det ubevidst ændrer adfærd væk fra det naturlige. Et barn, der psykisk skades i opvæksten, skades livsvarigt. Den sociale arv, der før fastholdte den naturlige adfærd, bliver nu en alvorlig trussel mod menneskets psykiske sundhed, idet de psykiske afvigelser nu videresendes til den efterfølgende generation, og så fremdeles. Der er således ikke noget forunderligt ved, at den kristne verden som helhed i dag agerer psykisk sygt og uansvarlig til det ekstreme. Det blev nemlig en forudselig konsekvens fra det øjeblik, da mennesket i Edens Have vendte Gud ryggen, og lod hån om hans advarsler.

Der er derfor ikke noget at sige til, at man i den kristne verden ikke forstår meningen med de adfærdsmæssige begrænsninger, som islams sharia er indeholdende. Men de forstår jo heller ikke deres egne børn længere! Hvorledes skulle de kristne så kunne forstå en religion, der netop kendetegnes ved at forstår Gud og den naturlighed, som helheden sammenhængende er indeholdende?

De kristne er på den måde blevet en stadig større trussel mod den helhed, som Gud skabte mennesket, og dermed også en trussel mod de, som har forstået at tolke Guds vilje rigtig.

Om muslimerne så tillader de kristne at udrydde det Gud skabte, og som han påbød mennesket at tage ansvar for, bliver måske den væsentligste prøvelse, som Gud stiller muslimerne overfor. For sikkert er det, at ansvaret for skaberværket på alle måder nu alene ligger i muslimernes hænder. Naturens lovmæssigheder er nemlig signalerende, at der hér skal drages en meget konsekvent beslutning. For der gør sig nemlig, på grund af de kristnes psykiske forfald, og i konsekvens heraf deres destruktive adfærd, kun to muligheder gældende. Nemlig dén, hvor mennesket vil betinger sig selv en utilgivelig dommedag. Utilgivelig, da det jo ikke er dén Dommens Dag, som Gud har bestemt mennesket. Eller dén mulighed, hvor muslimerne i fuld overensstemmelse med Guds vilje påtager sig det påbudte ansvar for skaberværket, og lader sharia blive gældende for hele menneskeheden.

Om dette så som naturlig konsekvens vil betinge de vantro kristne en visselig død, da vil også det være i overensstemmelse med både Guds advarsel, naturens lovmæssigheder og de kristnes egen fortolkning!


torsdag den 22. marts 2012

Manu Sareen: Vi vil styrke den rummelige folkekirke

En religion, der arbejder i Satans tjeneste, vil naturligvis rumme det psykisk afvigende. For hvem andre, end Satan selv, vil, at det psykisk syge opformeres?

Psykologien er således indrettet, at det psykisk syge konsekvent og altid er nedbrydende det psykisk normale. For den bagvedliggende forvredne virkelighedsopfattelse er netop forvridende naturligheden i tingene. Idet den psykisk syge ubevidste prøver at manipulere omgivelserne til at agere i overensstemmelse med det psykisk syge. For derved selv at føle sig normal. Psykoanalytisk er det forventeligt, men for befolkningens psykiske normalitet er det en trussel. For hvad ved folk flest om det psykiske syges nedbrydning af det psykisk normale? Så lidt, at de ophøjer det psykisk syge til at være en accepteret adfærd, uden overhovedet at begribe de samfundsmæssige konsekvenser efterfølgende.

Satan kan derfor kun være tilfreds med Manu Sareen.

Den oprindelige "danskhed" var klansamfundene.

Nu er de mange dialekter jo påvisende, at nok boede man i samme landområde, men dog ikke med tættere relationer til de omgivende klaner, end at mosaikken af forskelligt klingende dialekter bliver påvisende, at klankulturen var det oprindelige. Som den har været det endnu længere tilbage, end til de tidligste mennesker. Hvilket den jo så er ved at blive igen. Nu blot i parcelhus- og lejlighedsstørrelser. Hvor man igen bliver sig selv nok i forhold til omgivelserne. Vi er med andre ord gået fra den helt naturlige klankultur, hvor sammenholdet var det kendetegnende, til et individualiseret egoistsamfund. Hvor hver især har nok i sig selv.


Skal man finde stumper af den oprindelige danskhed, skal man søge mod udkants-danmark, hvor man stadig finder rester af klansamfundene, som var engang. Menneskene her er vel ikke helt uvidende om, at de i bytte med det gamle til fordel for det nye, kun får det psykisk syge. Nemlig et individualiseret egoistsamfund. Hvor hver især har nok i sig selv.


Men de, der ved det, er i dag gamle mennesker, som dermed også er repræsenterende en gammeldags forståelse af tingene. Som de unge i dag kun har ringe respekt for. Hvorfor de lader sig lokke i fordærv af det overfladiske og intetsigende, som er at finde i afviklings-danmark.

lørdag den 10. marts 2012

"En ny krig i Mellemøsten vil være værre end et kernebevæbnet Iran?"

Herbert Pundik i Politiken, 10 marts 2010: "En ny krig i Mellemøsten vil være værre end et kernebevæbnet Iran?"

Nu behøver den vestlige verden, med USA i spidsen, ikke en atombombe, for at være altødelæggende. Den klare det fint ved blot at udsprede en altødelæggende forståelse af virkeligheden. Nemlig den kapitalistiske. Der ikke blot er ved at udrydde menneskets naturlighed, men også den natur, som er menneskehedens livsgrundlag.

Set i det lys vil jeg meget stærkt anbefale Iran at bombe samtlige olieinstallationer, der er indenfor skudvidde. Det vil afstedkomme en masse kaos i verden, samt vælte det vestlige samfundssystem. Men det er prisen. For et forståelsessystem skal udryddes, før et andet forståelsessystem kan bygges op.

Islam er dels byggende på en lavteknologisk forståelse af naturligheden, samt evnen til at overleve kaos. Men Islam er i længden ikke gearet til at modstå det psykisk syge, som den vestlige verden udspreder under dække af demokratiet. Hvorfor hverken menneskeheden eller islam har noget valg.

Derfor bliver det en krig at overleve

lørdag den 3. marts 2012

Samfundet vandt slaget, men vil tabe krigen

Jagtvej 69´s ungdoms kamp var de sidste krampetrækninger fra en ungdom i oprør mod en sindssyg verden. Nutidens unge betaler prisen for, at oprøret ikke fik kraft og saft fra deres forældre og familie, deres venner og venners venner. Nutidens unge er på den konto blevet kraftløse organismer, der dårligt ved, hvem de selv er. Derfor blev de ikke blot konsumerismens uskyldige børn, men også de, der med deres infantilitet og psykiske kraftløshed i dag ikke vil evne at løfte samfundet. Således vandt samfundet slaget mod samfundets børn. Men som konsekvens af psykologien i tingene, da taber samfundet til gengæld hele krigen.
  
Det danske samfund, som den vestlige verden i øvrigt, værdisætter det materielle på bekostning af børnenes opvækstbetingelser. Forældrene værdisætter selv det materielle på bekostning af børnenes opvækstvilkår. Opvækstvilkår, som man efter behov naivt tror, kan indrettes efter arbejdsmarkedsvilkårene. Forældre skaber på den måde psykisk afvigende unger på samlebånd. Unger, der uskyldige, som alle børn er, intet valg har. For de kan jo ikke selv vælge deres forældre. Men må overleve med dem, de får.

Forældrene er ansvarlige for samfundsudviklingen.

Når samfundet er indrettet således, at det materielle er vigtigere end børnenes opvækst, så er det alene forældrenes ansvar. Politikerne er jo valgt af forældrene med det ene formål, at de skal opfylde forældrenes materielle behov og drømme. Hvorfor politikerne ikke har nogen anden holdning til udviklingen, end den, som forældrene værdisætter, som den vigtigste. Derfor rummer politikerne samme afstumpede holdning til børnenes opvækstvilkår, som børnenes afstumpede forældre.

Det var i afmagt, at Danmark blev sat i brand! Sat i brand af børn og unge i et oprør, som symbolsk vil, at det Danmark blev brændt af, som de selv er en del af. Der er således en anden, og meget dybere mening med galskaben, end de mange overfladiske ekspertudtalelser giver indtryk af, eller som nok så lange straffe vil kunne skjule.

At de unge har det, som de har det, gør, som de gør det, er ikke deres skyld. Men er alene betinget af de opvækstvilkår, som de ikke selv har valgt. Men er blevet dem betinget af omgivelserne, og dermed af samfundet.

Enhver, der anklager børnene for deres handlinger, har i sandheden ikke forstået, hvorfor de unge reagerer, som de gør.